Når strategiprofessor Andrew Shipilov fra én af verdens førende business schools, Insead, gæster Danmark den 18. november i år, markerer det ikke bare begyndelsen på et nyt netværk for topledere og bestyrelsesmedlemmer. Det er også en helt ny måde at tænke netværk på.
"Executive Network, Insead" er et læringsnetværk for erhvervslivets travle topfolk," forklarer Business Koldings direktør, Bjarke Wolmar.
"Netværket er en naturlig udvikling af Business Koldings og Inseads samarbejde om uddannelse af skandinaviske topledere og bestyrelsesmedlemmer. Ligesom på uddannelserne har vi fokus på primært to ting. For det første, så respekterer vi topchefernes i forvejen overbookede kalendere. Derfor er der tale om tre årlige arrangementer. For det andet, så skal inspirationen i netværket komme fra nogle af de bedste i verden inden for ledelse, strategi og innovation. Og her er professorerne på Insead absolut i top," uddyber han.
Executive Network, Insead bliver officielt lanceret med en netværksdag den 18. november i Danmarks største forskerpark Scion DTU. Professor Andrew Shipilov vil undervise i strategi og på dagen fremvise sin nyeste research inden for sociale medier.
Den næste netværksdag er planlagt til 11. april 2012 og vil byde på en undervisningsdag i selskab med professor i Organisational Behaviour, Charles Galunic fra Insead.
Udover de to årlige netværksdage vil der i netværket være et årligt regionsmøde. Medlemmerne får desuden adgang til en online platform, som INSEAD har designet specielt til Executive Network, adgang til Inseads database med business cases samt et Insead-nyhedsbrev specielt til netværkets medlemmer.
Kristina Buchwald forventer, at der vil være omkring 150 medlemmer af netværket allerede ved lanceringen den 18. november.
"Vi mærker en stor interesse for netværket og ikke mindst for læringselementet i det. Desuden er der en stor anerkendelse af Insead, og det er helt klart en væsentlig årsag til, at vi allerede nu nærmer os de 100 medlemmer," vurderer Network Manager, Kristina Buchwald fra Business Kolding.
Interesserede kan læse mere om Executive Network, Insead på www.businesskolding.com