Storm drev familien til Kolding

”Her er i virkeligheden alt,
hvad vi har brug for”

Havde man spurgt Stine Mikkelsen og Jesper Weltström for fem år siden, om de ville skrive postnummer 6000 på deres visitkort, havde de samstemmende svaret: ”Nix!” De boede i centrum af Malmø, levede det søde café-liv og var inkarnerede storbymennesker. Men så kom Storm.

 

Storm er en lille, lyshåret ballademager, der nu er blevet fire år. Han og lillebror Sejer på to år drøner rundt i familiens nye hus på Drejens Halvøen, sådan som rigtige drenge skal. Ingen kan være et sekund i tvivl om, at de to trives i den nyopførte del af Kolding, hvor børnehaven og vuggestuen ligger et stenkast væk, og hvor der er lys, luft og legekammerater lige ved døren.

 

 

Alt hvad vi har brug for

Men hvad med forældrene? Til trods for at Stine er opvokset i Kolding, så var hun og Jesper enige om, at det i hvert fald ikke var der, de ville slå sig ned. Byen var for lille. Hvad skete der så?

”Vi fik børn,” griner Stine Mikkelsen. ”Og så havde vi ikke længere brug for storbyen på samme måde. Der var andre ting, der blev vigtigere.”

 

De opdagede også sider af Kolding, som de enten ikke kendte – eller havde glemt.

 

”Her er i virkeligheden alt, hvad vi har brug for. Biblioteket, Legeparken, caféer og restauranter. Vi har naturen og vandet tæt på, og så er her roligt og overskueligt,” siger Jesper Weltström med et smil, der understreger, at selv en inkarneret storbymand kan trives med det.

 

Det er snart to år siden, at familien byttede en månedlig budgetpost på 1000 kr. til parkeringsbøder, den dyre lejlighed og storbyens larm ud med mere luft, flere kvadratmeter og mere fred og ro.

 

”Når jeg i dag taler med venner, der har børn, og som lader dem vokse op i f.eks. København, så forstår jeg det simpelthen ikke,” konstaterer Jesper med en dialekt, der ellers er gangbar øst for Valby Bakke.

 

Godt og centralt for virksomheder

I dag ser han helt anderledes på Kolding end for bare to år siden. Jesper driver virksomheden Klubmodul ApS i det ene af Koldings vækst- og iværksætterhuse House of Innovation. Virksomheden udvikler og leverer totale IT-løsninger til sportsklubber og foreninger.

 

”Huslejen i House of Innovation er ikke blandt de laveste, men det betyder jo, at folk vil betale for det,” konstaterer han og forklarer dermed, at lejemålet giver værdi for virksomhederne.

 

I det hele taget er Kolding et rigtig godt sted at drive virksomhed, vurderer Jesper Weltström.

 

”Man kan mærke, at byen og kommunen virkelig vil virksomhederne og sætter pris på dem. Og det breder sig, for man mærker den samme indstilling hos folk i
Kolding,” siger han.

 

For Jesper er Koldings geografiske placering også helt perfekt. Han har mange ture til den anden afdeling af Klubmodul, som ligger i Slangerup på Sjælland.

 

”Og så er det en rigtig god icebreaker for en københavner, der også skal kunne sælge i Vestjylland, at kunne sige, at man altså bor i Kolding – dialekten til trods,” griner Jesper.

 

 

I Kolding for at blive

Stine Mikkelsen underviser på en skole i Vejen. Hun har genopdaget den by, hun voksede op i og værdsætter den på en
anden måde nu.

 

”Vi kan virkelig bruge Kolding. Både Nicolai for Børn, Legeparken, specialbutikkerne i city, Storcentret, når det skal være nemt og hurtigt, og naturen omkring byen,” fortæller Stine, der også stadig har en to-do-liste over ting, de endnu ikke har nået at bruge.

 

Teatret Mungo Park har for eksempel et besøg til gode.

De skal nok vente nogle år endnu med at tage drengene med – dem er der simpelthen for meget krudt i til en hel teaterforestilling.

 

Til gengæld er der ingen tvivl om, at de nok skal nå at
opleve Mungo Park og en masse andet godt i Kolding. For familien – de bliver boende.

Læs også om

Familien på Kolding Kommunes hjemmeside

Hvorfor vælge Kolding

Bo i Kolding/Bolig

Job i Kolding




Danmarks største erhvervsprojekt.
15 kvadratkilometer i naturskønt område.

 

Factory outlet med fokus på skandinavisk
design, attraktive boliger og byliv ved åen.
http://www.nordicdesignvillage.com/
    

50.000 kvm store erhvervspark  ved IBC's
nyeste tiltag, Innovationsfabrikken.

  

En helt ny bydel med fokus på viden og
design lige ved SDU, IBC og Designskolen.

  

 

BUSINESS KOLDING - AKSELTORV 8 - DK-6000 KOLDING - TELEFON: +45 7633 2111 - INFO@BUSiNESsKOLDING.DK