Business Kolding i offensiven

Business Kolding vil udvikle Kolding yderligere og skabe øget vækst inden for både erhverv, handel og turisme. Indsatsen kræver dog, at udviklingsorganisationen formår at øge sin indtjening.

"Alle vores indtægter går til at sikre fortsat vækst og udvikling af Kolding og Koldings virksomheder. Det vil vi gerne gøre endnu bedre, end vi gør i dag, og derfor ruster vi nu vores organisation til i endnu højere grad selv at kunne skabe et øget indtjeningsgrundlag," forklarer administrerende direktør hos Business Kolding, Bjarke Wolmar.

De øgede indtægter skal blandt andet komme fra internationale projekter, nye medlemmer og flere medlemsprodukter.

Den 1. august tiltræder den tidligere landsholds- og KIF-håndboldspiller Claus Flensborg stillingen som handels- og HRchef. Claus Flensborg er uddannet cand.merc og har blandt andet arbejdet hos A.P.Møller og i sit eget konsulentfirma.som handels- og HR-chef. 

Samme dato tiltræder Jonna Runge, der forlod Business Kolding for tre år siden, men nu er tilbage på Akseltorv med ansvar for organisationens salgsindsats. Jonna Runge skal ikke alene selv sælge organisationens produkter og ydelser, men også sætte fokus på salg og øget indtjening i resten af organisationen.

Annemarie Michelsen, der, indtil hun gik på barsel i december sidste år, var turismeudvikler og -projektleder, vender efter sommerferien tilbage - nu med titel af turistchef.

Visit Koldings bureauleder, Anita Hede, bliver fremover mødechef og skal dermed stå i spidsen for Business Koldings store satsning: Kolding Mødeby.

 

Se hele pressemeddelelsen her 

 

 

 

 

 

Din virksomhed i den gule trøje

Få input til hvordan design kan få din virksomhed i den gule føre-trøje. Din virksomhed har muligheder for at få inspiration og faglig sparring til jeres udvikling. Dansk Design Center har for nylig ansat projektleder Dorthe Feveile Kjerkegaard til at fokusere på virksomhederne i Region Syddanmark. Dorthe har kontor i House of Design. Er du nysgerrig og vil høre mere om, hvordan design kan bringe din virksomhed helt i front, er du velkommen til at kontakte hende på telefon 2556 9260 eller dfk@ddc.dk og få et uforpligtende men energisk samtale omkring din virksomheds muligheder.

Se mere på http://www.ddc.dk/vejledning

 

 

 

 

 

 

 

Executive Board Programme, INSEAD i ny udgave

Tidligere på året lancerede Business Kolding i samarbejde med INSEAD The Executive Board Programme - en uddannelse for professionelle bestyrelsesmedlemmer og for de, der samarbejder med bestyrelserne. Der har været mange positive tilkendegivelser omkring den nye uddannelse, men også et udtrykt ønske om, at den skulle være kortere og billigere, end der oprindelig var lagt op til. Det har resulteret i en ny udgave af Executive Board Programme, som du kan læse meget mere om på www.businesskolding.com. De kan også kontakte programme manager Tove Gæmelke på telefon 4096 5505 eller tg@businesskolding.dk

 

 

 

 

 

 

 

God sommer hos Visit Kolding

Visit Kolding har vanen tro et væld af muligheder for både turister og for de koldingensere, der tilbringer sommeren hjemme:
Byvandringer med guide i Kolding hver torsdag i perioden fra den 8.juli til den 5.august kl. 17-18.

Hestevognskørsel i Marielundskoven hver onsdag i perioden fra den 23.juni til den 11.august. kl. 18-19 og kl. 19-20.

Kanoudlejning i perioden fra den den 26.juni til den 13.august.

Geocaching - GPS-skattejagt i Kolding. Oplev naturen og kulturen på en ny måde. Lej en GPS.

Cykeludlejning – kontakt Visit Kolding for yderligere oplysninger.

Fjordsejlads hver tirsdag i perioden fra den 22.juni til den 17.august kl. 14-17 med ophold på Løverodde.

Skal din virksomhed planlægge udflugt for personale eller kunder denne sommer? Så har Visit Kolding et tilbud om alletiders udflugt med Mira III, som eksempelvis kan chartres til en aftentur med max. 65 personer og spisning på Løverodde.


Se mere på www.visitkolding.dk
Booking og information hos Visit Kolding på telefon 7633 2100

 

 

 

 

 

Nye medlemmer af Erhvervsrådet

Kolding Erhvervsråd er glade for at byde følgende nye medlemmer velkommen:

  • TDC Erhversvcenter – alt inden for moderne telefoni
  • Uth Bronee gulv og design ApS – gulve uden samlinger
  • Gandrup Element – fremstilling af betonelementer
  • Knowentia – kompetenceudvikling for virksomheder
  • Riis Retail A/S – butiksindretning
  • Jysk Sprængnings Tjeneste – sprængning lige fra bygninger til bambus
  • YAB-YUM Clothing Compani ApS Gabba – tekstildesign, modeudvikling af kollektioner
  • Trade Partners – vin og spiritus engros, chokolader, delikatesser, emballage
  • Fonden Alucluster – innovative netværk inden for rådgivning om praktisk anvendelse af aluminium
  • Stora Enso Timber A/S – salg fra savværksindustrien primært til industrivirksomheder
  • Brands of Scandinavia A/S – tekstil engrosvirksomhed
  • SteamLine A/S – servicecenter til beklædningsindustrien med fokus på efterbehandling, lager og logistik
  • FBJ Rådg. Ingeniører A/S – rådgivende ingeniør inden for byggeri
  • Communication Geek – writing, global marketing & branding, int. communication strategy and concept development
  • Center for Strees og Angst – stress- og angstforebyggelse, kurser
  • FLIcFLAC – kiropraktor med speciale i behandling af gravide og børn
  • Compaz – mobil kommunikation
  • Puracera – import-/agentvirksomhed inden for kvalitets- og designprodukter til badet
  • KarsbergSeremet ApS – rekruttering og headhunting
  • Avalonia-Net – Hosting af hjemmesider, mail, databaser og kundeservere. Backup over internettet via Backupbank.dk
  • Little Dane ApS – Design og salg af landbrugsprojekter, turnkey, udstyr og management
  • ManOne Design – grafiske løsninger, jnfotos – digitale billeder on location, mobilt studio
  • Kjærconsult – sparring, virksomhedsudvikling, bestyrelsesudvikling
  • Gonido Nordic
  • Magnet – design og produktion af levende billeder til tv, film, web og mobil
  • Estate Erhverv - salg, udlejning og vurdering af erhvervesejendomme og projekter

 

 

 

Kom gratis til Grøn koncert

Lav dit eget hold og spil høvdingebold til Grøn Koncert i Kolding torsdag 22. juli. Søofficerne, De rødhårede og Perlevennerne har spillet deres turnering på tv og fundet en vinder. Nu begynder så en ny landsdækkende turnering i høvdingebold. En jury udvælger de otte sjoveste, stærkeste og mest gennemførte hold, der deltager i Kolding. Hvert hold stiller med seks spillere + en reserve. Alle kommer gratis til Grøn koncert, får en madkupon og fire kildevand, mens kampene står på. Vinderholdet fra Kolding deltager i finalen i København den 25/7. Tilmelding på www.groenkoncert.dk/hoevdingebold

Yderligere info: Christian Haugk, Godset, tlf. 21 46 62 66.

 

 

 

Ny natur-guide fra Visit Kolding

Den har været ventet og efterspurgt længe af både koldingensere og turister. Og nu er den klar. Den nye naturguide rummer et væld af ruter til både gå- og cykelture i den smukke natur i og omkring Kolding.

Vi ved godt, at der er smukt og grønt omkring Kolding. Men hvordan er det nu lige, man finder rundt derude? Hvor er de bedste gang- og cykelstier? Hvilken rute skal man tage, hvis man vil undgå de store bakker? Og hvor drager man hen for at få et glimt af Middelalderen?

Alle de spørgsmål og mange flere er der svar på i den nye naturguide, som netop er blevet klar fra Visit Kolding. Med brochuren i hånden kan du komme en tur rundt i Koldings natur og opleve nogle af de naturmæssige, kulturelle og historiske attraktioner, som Kolding har at byde på. Få naturguiden hos Visit Kolding og Visit Christiansfeld. Se mere på www.visitkolding.dk

 

Arealhandler på Kolding Havn peger ind i fremtiden

"Kolding Havn er kommet endnu et lille skridt nærmere omdannelsen af inderhavnen. I overensstemmelse med den lokalplan, som blev vedtaget i 2009, sælger vi nu et areal på 1.200 m2 ved Trindholms-gade," siger formand for havnebestyrelsen, Knud Erik Langhoff.

"Dermed skaber vi mulighed for opførelse af et byggeri til liberale erhverv på anslået 2.100-2.500 etagemeter."

Det nævnte areal sælges efter udbud til Kolding Lager & Pakhus ApS.

"Men Kolding Havn har også været på indkøb. – Vi har købt et areal på 14.364 m2 af DSB Ejendomme," fortæller Knud Erik Langhoff.

Det erhvervede areal, som er beliggende i sammenhæng med et større terminalområde og er på samlet 57.000 m2, indgår i lokalplanen for Kolding Havn til havneorienterede formål.
Se brochure fra Kolding Havn

Denne nyhed er indsendt af Kim Sandahl, Kolding Havn

 

DM-Speedway for kræftramte børn

For første gang i Dansk Speedway bliver Danmarksmesterskaberne i individuel Speedway kædet sammen med et velgørenheds-arrangement, nemlig Race for Kids.

Når løbet den 6. august bliver afviklet på Holsted Speedway Arena, vil ’Familier med kræftramte børn’ være en særdeles synlig del af hele begivenheden.

Løbets hovedsponsor er logistikvirksomheden 3p logistics med hovedkontor i Kolding, og her har man sammen med Holsted Speedway Klub ønsket, at Danmarksmesterskaberne også skal være et Race for Kids. Hovedsponsoren, løbs-arrangøren HSK og speedwaystjernerne har med glæde indvilget i, at begivenheden sætter særligt fokus på børnekræftramte familier og deres specielle vilkår.

Se plakaten for arrangementet her

Se hele pressemeddelelsen her

Denne nyhed er indsendt af Paw Kristensen, 3p logistics

 

Virksomhed sparer tonsvis af CO2

Det behøver ikke været ekstremt dyrt eller kræve store adfærds-ændringer, før der kan spares mange penge på virksomhedernes energiregninger og på miljøregnskabet.

"Næsten alle virksomheder kan forholdsvis enkelt spare mange penge på deres energiregning. Det kræver bare, at der kommer nye øjne på deres virksomhed, og det kan vi hjælpe dem med," siger Arne Holm, der er indehaver af AB Electric A/S.

En af de virksomheder, som har fået hjælp til at spare energi, er IAT i Kolding. Virksomheden lever blandt andet af at rense tankbiler, og det kræver rigtig meget vand. Hvert år bruger IAT 11 millioner liter vand på at vaske 10.000 tankbiler. De mange liter vand skal varmes op til 85 grader, og det er dyrt.

Derfor fik AB Electrics ingeniør Svend Erik Brødsgaard den ide at installere an anordning, som genbruger varmen fra det brugte vand til at varme det nye op.

"De viste os rensningsanlægget i kælderen, hvor der kommer meget varmt vand ned i hele tiden. Og så slog det mig, at vi kunne lave en simpel forvarmning af det kolde vand. Derved sparer IAT miljøet for 41 tons CO2 hvert år, og samtidig bliver energiregningen næsten 90.000 kroner mindre. Hele investeringen er tjent hjem igen på fire år.

Se video om energibesparelsen hos IAT.
Denne nyhed er indsendt af Kate Sørensen, AB Electric.

 

                 

Ønsker du ikke længere at modtage nyheder fra Business Kolding, kan du afmelde dig her: 

/p24.asp

 

 

 

 

 

WWW.BUSINESSKOLDING.DK