Lørdag den 29. maj er udråbt til "Oplev Danmark" dag. I Kolding betyder det, at en lang række attraktioner i hele kommunen byder på enten særlige arrangementer, rundvisninger, fri entré, konkurrencer og andet godt. Det gælder også nogle af de steder, som ikke normalt viser rundt i elle kroge - som f.eks. Kolding Rådhus.
"Den 29. maj byder på en rigtig god mulighed for koldingenserne til at gå på opdagelse i deres egen by og kommune," siger Line Møller Kjeldsen fra Visit Kolding.
"Og der er masser at gå på opdagelse i, så det er bare med at blive inden for kommunegrænsen den dag og så i øvrigt gerne invitere familie og venner, så de også kan se, hvor mange spændende ting, vi har at byde på i Kolding," understreger hun med henvisning til det alsidige program for dagen.
Programmet er blevet husstandsomdelt i hele Kolding Kommune som omslag til den aktivitetsbrochure fra Visit Kolding, der fortæller om alle sommerens aktiviteter. Har man ikke modtaget brochuren, kan man få den hos Visit Kolding på Akseltorv, hos Visit Christiansfeld eller i center- og turistinformationen på Store Torv i Kolding Storcenter. Bemærk også at enkelte arrangementer kræver tilmelding på forhånd.
Programmet for dagen ser således ud:
Visit Kolding: Gratis gave til alle børn der kommer forbi - gratis historisk rundvisning i Kolding City kl. 11 og kl. 12
Visit Christiansfeld: Gratis byrundvisning kl. 10-12, samt rundvisning ved Christinero kl. 13-15 Legetøjsmuseet: Gratis adgang kl. 13-17 Godset: Åbent Hus kl. 13-16. Deltag i musikquizzen og vind billetter City Kolding: Kagens Dag kl. 12 på Akseltorv Slotssøbadet: Pjaske kommer på besøg kl. 11, 13 og kl. 15 Trapholt: Rundvisning kl. 10.40, 11.00, 11.20, 12.00, 12.40, 13.00, 13.40, 14.40, 15.00 og kl. 16.00 Kongeåmuseet: Rundvisning kl. 10 og kl. 14 Kolding Rådhus: Rundvisning kl. 11.00, 11.30, 12.00, 12.30, 13.00 og 13.30. OBS: Hent din billet hos Visit Kolding allerede nu - begrænset antal pladser!
NICOLAI: Nicolai Biograf: Åben biografsal 11-15. Non-stop film for børn. Nicolai Café: Stor dansk brunch, et glas gratis Cava til alle besøgende kl. 11-15. Nicolai Historie/Stadsarkivet: Åbent hus 11-15 Nicolai for børn: Åbent hus 11-16, fri entré. Nicolai Kunst & Design: Åben 11-15 Nicolai Scene: Dorothea Teatret øver til årets festspil, Askepot
Sct. Nicolai Kirke: Gratis klokkekoncert kl. 11 - 11.30. Gratis rundvisning kl. 11.30-12.30 Geografisk Have: Fri adgang hele dagen, med rundvisninger. Vamdrup Kino: 3D-filmen "sådan træner du din drage" kl. 10. Derefter gratis rundvisning og kaffe Mungo Park: Gallaforestilling kl. 17 - alle monologerne vises i en gallamarathon Koldinghus: Gratis rundvisninger kl. 11, 12, 13, 14 og 15. Mødested i receptionen Dansk Sygeplejehistorisk Museum: Introduktion til stedets historie kl.11 og kl.13, gratis når entré er betalt Kolding Byferie: Rundvisning kl. 10 og kl. 13. Konkurrence om 2 luksusweekendophold for 2 personer First Hotel: Åbent hus og rundvisning med kaffe og kage fra kl. 13-16. Galleri Jes Nordby: Åbent hus kl. 10-16 Dyrenes Mindelund: Åbent hus og informationsdag på Dyrekirkegården kl. 9-17. Kl. 12-14 er der pølser på grillen samt konkurrencer for børn og voksne med gevinster. Fodslaw Vandreforening: City-tour i Kolding (ca. 5 km). Mødested foran Visit Kolding kl. 10 Natteravnene i Kolding: Har 10 års jubilæum og vil være synlige i gadebilledet fra kl. 10. Kom og få en snak. |