Finanskrisen og prominente skandaler som sagen om Roskilde Bank, hvor direktøren øjensynligt fik for stor magt i forhold til en svag bestyrelse, har for alvor sat fokus på bestyrelsernes rolle og ansvar i både større og mindre virksomheder og organisationer. Og det med god grund.
En professionel og rigtigt sammensat bestyrelse kan ikke blot forhindre katastrofer og skandaler. Den kan også være en afgørende faktor i forskellen mellem sorte og røde tal på bundlinjen - mellem succes og konkurs.
Derfor har erhvervsorganisationen Business Kolding i samarbejde med en af verdens førende business skoler, Insead, sammensat The Executive Board Programme, Insead. En koncentreret og højt profileret uddannelse for professionelle bestyrelsesmedlemmer - og for de, som aspirerer til at blive det.
"Vi kan se, at den øgede fokus på virksomheders og organisationers bestyrelser også begynder at udmønte sig i større krav til de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Det er vigtigt, at de kan udfylde deres rolle og kan leve op til de skærpede krav. Derfor er The Executive Board Programme, Insead en vigtig uddannelse for mange virksomheder og deres bestyrelser. Det handler om at gøre bestyrelserne værdiskabende for virksomhederne ved at uddanne de enkelte bestyrelsesmedlemmer," udtaler uddannelsens programme manager hos Business Kolding, Tove Gæmelke.
Underviserne på Executive Board Programme er dels professorer fra Insead, dels førende danske eksperter fra Deloitte, Kromann Reumert og Lett Advokatfirma.
Samarbejdet mellem Business Kolding og Insead er i forvejen veletableret. Flere end 100 topledere fra hele skandinavien har allerede gennemgået The Executive Management Programme, Insead, der tager udgangspunkt i en Executive MBA. Begge uddannelser består af fire moduler, hvoraf de to afholdes i Danmark og to på Insead i Frankrig.
"Fælles for uddannelserne er, at der er tale om meget intensive og koncentrerede forløb, som tager behørigt hensyn til både toplederes og bestyrelsesmedlemmers meget hårdt bookede kalendere. Desuden opnår deltagerne et certifikat fra Insead efter endt uddannelse," forklarer administrerende direktør Bjarke Wolmar hos Business Kolding, der var den oprindelige initiativtager til det fransk-danske samarbejde.
"Men det allervigtigste er måske det netværk, som man bliver en del af i forbindelse med uddannelsen. Der er tale om et stærkt, højt kvalificeret internationalt netværk, som vi fra Business Koldings side sørger for at hjælpe deltagerne holde ved lige og udnytte, når uddannelsen er overstået," tilføjer Bjarke Wolmar.
Man kan få meget mere at vide om The Executive Board Programme, Insead på www.businesskolding.com eller ved henvendelse til programme manager Tove Gæmelke på tg@businesskolding.com eller 4096 5505. |