/+ 

PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 2. oktober 2009

Oplevelsespas til efterårsferien

Hvis den står på hjemlig hygge i efterårsferien, så er der rig mulighed for at få en masse gode oplevelser i Trekantområdet. Rig behøver man til gengæld ikke at være. Hos Visit Kolding  kan man få et oplevelsespas, som giver rabat eller ligefrem gratis adgang til en lang række attraktioner og oplevelser i området.

 I uge 41, 42 og 43 kan 500 interesserede gæster få et Oplevelsespas gratis udleveret i Kommunens Turistbureauer, og med det i hånden kan der opnås gratis adgang eller rabat på entreen til attraktioner i hele Trekantområdet. Og netop i skolernes efterårsferie i uge 42 sprudler det af aktivitet på mange af attraktionerne i området.

 

Det fælles kulturpas serverer de ypperste seværdigheder i seks kommuner. I passet kan man let og hurtigt finde oplysninger om familieaktiviteter, kunst, kultur, historie, naturoplevelser, badeland og wellnesscentre. Passet er udformet som en handy A6-folder, som er nem at have med sig. Breder man passet ud som et kort, finder man en lille tekst om hver af de 51 attraktioner, herunder en kort beskrivelse, priser, åbningstider og GPS-koordinater.

 

FAKTA:

Oplevelsespasset til efterårsferien kan fås hos Visit Kolding og Visit Christiansfeld.

Oplevelsespasset omfatter turistoplevelser i kategorierne Kunst og Design, Kultur og Historie, Naturoplevelser, Wellness og Badeland samt Familieaktiviteter.

Eksempler på attraktioner er Grimmerhus, Trapholt, Strib Automobilmuseum, Grindsted Bymuseum, Koldinghus, Vejen Kunstmuseum, Whale Watching på Lillebælt, Skjernå Kanofart, Geografisk Have, Enghave Dyre- og Naturpark, Slotssøbadet, Billund Bad, Legelandet i Vejle, Vorbasse Fritidscenter, Grindsted Gocart-event, Orion Planetariet og Fredericia Miniby.

Yderligere oplysninger:

Handels- og turistchef Jeanette Therkildsen, Business Kolding på tlf.: 2143 8039

 
Nyheder

Velkommen til verdens første synergipark

Nordic Synergy Park bliver fremtidens måde at arbejde, leve og drive virksomhed på. Idégrundlaget for verdens første synergipark ved Kolding er netop blevet offentliggjort. Et 15 kvadratkilometer stort, grønt område, der udover 30.000 arbejdspladser i primært viden- og udviklings-virksomheder også skal rumme forskning, uddannelser, fritidsaktiviteter og attraktive boliger - i synergi.

 

Eva Kjer Hansen og Business Kolding til kamp for syddanske virksomheder

Projektet Baltic Supply skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder i Syddanmark at byde ind på store ordrer i hele det baltiske område. Folketingsmedlem og tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bakker projektet op ved at gå ind i det advisory board, som skal følge og rådgive om projektet undervejs.

 

Iværksætter nr. 100 i House of Innovation

Der er gang i Koldings House of Innovation som aldrig før. Til trods for et dramatisk fald på landsplan i antallet af iværksættere har House of Innovation flere virksomheder end nogensinde i de snart fire år, iværksætterhuset har eksisteret. 100 virksomheder har allerede boet i huset, men de fleste er flyttet igen. Hvorfor er det nu godt?

 

Business Koldings nyhedsbreve Update 
Tilmeld nyhedsbrev - Afmeld nyhedsbrev

Se arrangementer for efteråret 2010 her

 



         

BUSINESS KOLDING  -   AKSELTORV   8   -   DK-6000   KOLDING   -   TELEFON:   +45   7633   2111   -   INFO@BUSiNESsKOLDING.DK