PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 26. august 2009

Øliaden: En halv kilometer øl for fuld musik

Koldings ølfestival, Øliaden, byder bogstaveligt talt på øl i lange baner. Helt præcis en halv kilometer lang bane, som 4., september snor sig i Kolding City.

Traditioner er til for at blive fornyet. Det gælder også Koldings ølfestival, Øliaden, som i år byder på et helt nyt arrangement - med fri entré.

 

Fredag den 4. september fra kl. 16-23 liner 14 bryggerier og flere livebands op til En Halv Kilometer Øl i Jernbanegade og A.L. Passagen. Salgsvogne og boder er fordelt over 500 meter gågade, der er pyntet op til fest, og livebands på to forskellige scener er med til at fuldende det, der nok skal blive en stor oplevelse for Øliadens gæster fra nær og fjern.

 

Inspirationen til En Halv Kilometer Øl er hentet i Tyskland, hvor den årligt tilbagevendende begivenhed tiltrækker flere milioner mennesker og strækker sig over mere end 2 kilometer.

 

"Vi vil løbende udvikle Øliaden og de aktiviteter, vi byder på," fortæller projektleder Jan Neergaard fra Business Kolding og fortsætter:
"Nu prøver vi at udvikle idéen med en halv kilometer øl, og jeg er sikker på, at det bliver en hyggelig eftermiddag og aften i Kolding City."

 

En Halv Kilometer Øl gennemføres i samarbejde med en række restauratører, blandt andre Benny Dall fra Republikken i Kolding.

 

"Vi vil gerne have, at der sker noget i byen, og så gælder det om at bakke op., når nogen kommer med en god idé," siger Benny Dall.

"Vi kan skabe rammerne, og så er det op til Koldingenserne og oplandet at bakke op ved at kigge forbi."

 

En Halv Kilometer Øl foregår fredag den 4. september fra kl. 16 til kl. 23 i Jernbanegade og A.L. Passagen i Kolding. Arrangementet er gratis. Alle øl koster 20 kr. plus pant for udskænkningsglasset. Der vil være live musik hele aftenen. Læs meget mere om En Halv Kilometer Øl og alle Øliadens øvrige arrangementer fra den 3. til 5. september på www.øliaden.dk

Yderligere oplysninger:

Projektleder Jan Neergaard, Business Kolding på telefon 3062 5560

Benny Dall, Republikken på telefon 2744 0844

 
 

NYHEDER


Generalforsamling i Foreningen Business Kolding

23. febraur kl. 14.00 - 18.00.

Læs mere og tilmeld dig her



BUSINESS KOLDING - AKSELTORV 8 - DK-6000 KOLDING - TELEFON: +45 7633 2111 - INFO@BUSiNESsKOLDING.DK