|
| Tænk anderledes og skil dig ud |
|
|
|
Vær med til begivenhedsrig eftermiddag med lærerige og inspirerende foredrag om, hvad der i den nære fremtid binder markedsføring, møder og events sammen. Arrangementet er for direktører, marketingchefer og andre med ansvar for virksomhedens eller organisationens markedsføring og branding. Det er gratis og afholdes på Hotel Koldingfjord, torsdag den 27. august 2009 kl. 14:30 - 17.30 i et samarbejde mellem Business Kolding, Hotel Koldingfjord, Børsen og CEC, Copenhagen Event Company.
Tilmelding er nødvendig senest torsdag den 20. august til Rikke Nissen på rn@businesskolding.dk eller 7633 2111. Se hele invitationen her |
|
 |
| Mygind kickstarter Værtskab |
|
|
|
Mandag den 21. september gæster Peter Mygind Kolding Teater til et gratis gå-hjem-arrangement med fokus på smittende arbejdsglæde. Arrangementet er startskuddet til vinterens store projekt for handlen og turismen, der handler om at styrke værtskabet i hele Kolding. I løbet af efteråret og vinteren vil alle i detail- og servicefag i Kolding blive tilbudt at deltage i værtskabskurser. Underviseren på kurserne er tidligere kommunikationsdirektør hos Lego, Hanne Boutrup. Hun har blandt andet undervist alle 1000 ansatte i Legoland i værtskab og giver kl. 19.30 en kort introduktion til kurserne. Kl. 20 tager Peter Mygind over med foredraget "Arbejdsglæde og det gode liv." Arrangementet finder sted på Comwell, Kolding Teater den 21. sep fra kl. 19.30 til 21.00. Tilmelding er allerede nu åben for medlemmer af Kolding Handelsråd, Turistforening og Erhvervsråd samt ansatte i Kolding Kommune. Ring til Annemarie Michelsen på 2026 5450 for spørgsmål om dette arrangement og om værtskabskurserne. Og skriv til sp@businesskolding.dk for tilmelding til arrangementet den 21. september. |
|
 |
| Klar til Øliaden og Oktoberfest |
|
|
|
Med 200 billetter tilbage er det ved at være sidste chance for at komme med til årets Oktoberfest den 4. og 5. september i Staldgården. Husk at medlemmer af Kolding Erhvervsråd, Handelsråd og Turistforening kan købe billetter til 450 kr. pr. person inkl. 2 liter øl. Se mere på www.oktoberfestkolding.dk Oktoberfesten er en del af Øliaden, som løber af stablen den 3.-5. september. I år med endnu flere restauranter og caféer som deltagere. Du kan bla. opleve Øl & Gourmet hvor der er sat fokus på mad med øl og øl-menuer. Lørdag den 5. september er der Øllets Dag i city med ølsmagning på ølruten, foredrag med Mik Schack og kåring af årets Kolding-Øl. Den 4. september afholdes for første gang en halv kilometer øl og musik i Kolding City. Det sker i Jernebanegade og A.L. Passagen med fire live-orkestre fra to scener, og 11 bryggerier der serverer forskellige øl fra deres boder. Der er fri entre til arrangementet. Se mere på www.øliaden.dk |
|


|
| Bestseller-professor til Kolding |
|
|
|
Nu har du chancen for at møde manden bag den internationale bestseller og teorien om Momentum-effekten, professor Jean Claude Larreche. Business Kolding har i samarbejde med Børsen executive club inviteret INSEAD-proffesoren, der er en af tidens bedst sælgende forfattere inden for business-litteratur, til Kolding.
Arrangementet foregår hos KIF Kolding tirsdag den 20. oktober kl. 10.00-12.00. Hør professor Larreche fortælle, hvordan Momentum-effekten kan hjælpe virksomhedsledere med at opnå profitabel vækst år efter år. The Momentum Effect bygger på studier af vækst i indtægter, profit og aktieværdi i nogle af verdens største virksomheder og afslører, hvorledes disse virksomheder har opnået extraordinær succes – uanset om der er krise eller højkonjunktur. Hvad er det, de kan? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Majbritt Jacobsen hos Business Kolding på telefon 2459 8187. |
|
 |
| Den 31. oktober er der FEST |
|
|
|
Kolding er kåret som Danmarksmester i vækst og KIF Kolding er danmarksmestre i herrehåndbold for 12. gang. Det må om noget være et godt udgangspunkt for at holde en fest. Så det gør vi.
Den 31. oktober inviterer KIF og Business Kolding til Nr. 1-fest i KIF Centret med fire-retters menu, blærerøv Nr. 1 Mads Christensen som toast-master, ABBA-show, live-musik og en forrygende auktion. Festen er samtidig en god lejlighed til at give en hjælpende hånd til de familier i Kolding, som ikke til daglig mærker så meget til, at Kolding er Danmarks Vækstcenter nr. 1. Overskuddet fra festen og fra auktionen over effekter fra KIF's danske mestre går ubeskåret til projektet Alle har ret til julemad. Projektet skal sikre, at også de svagest stillede borgere og familier i Kolding får en rigtig julemiddag. Invitationen til den forrygende fest med indbygget mulighed for at gøre en god gerning er på vej med posten. For yderligere oplysninger kontakt Business Kolding på 7633 2111. |
|
 |
| Kolding på kort i hele Danmark |
|
|
|
Fra caféer langs åen i Århus til Kgs. Nytorv i København har danskere med hang til de populære Go-cards i den seneste tid kunnet finde et gratis kort med Koldinghus og postnummer 6000 på forsiden og en opfordring til at gå ind på hjemmesiden www.komtilkolding.nu på bagsiden. Den landsdækkende kampagne med Go-cards skal trække endnu flere af de danskere, som vælger at bruge fri- og feriedage i Danmark, til Kolding. På www.komtilkolding.nu kan de hente inspiration og skæve historier om byen, og vi håber på denne måde at tiltrække nogle af de målgrupper, som de traditionelle turistbrochurer og annoncer ikke henvender sig til. |
|
 |
| Markant navneskifte |
|
|
|
Reklamebureauet Schultz & Sørensen i Kolding har skiftet navn til Markant reklamebureau A/S. Bureauet har gennem en årrække skiftet strategisk fundament, og fra 1. juli sætter navneskiftet, tiltrædelse af ny partner og omdannelsen til A/S prikken over i’et og markerer den endelige overgang til en ny tid. Schultz & Sørensen, der startede i 1991, har siden 2005 været drevet af Nick Højgaard og Henrik Schultz-Pedersen, der var med til at starte bureauet. De to vil fortsat stå i spidsen sammen med den nye partner, der den 1. juni tiltrådte som ny partner og administrerende direktør. Keld Rørmose har over 15 års erfaring i internationalt orienterede virksomheder, bl.a. som salgs- og marketingdirektør hos GLS Denmark. Det daglige ansvar vil fortsat ligge hos Henrik Schultz-Pedersen, mens det kreative ansvar som tidligere varetages af Nick Højgaard. Denne nyhed er indsendt afKristina Tvenstrup, Markant. |
|
 |
| Ny udstilling i House of Design |
|
|
|
House of Design har slået dørene op til en ny udstilling med titlen "... så begyndte de at snakke."
På Kulturnatten den 21. august er der mulighed for at møde alle udstillerne mellem kl. 16 og 22. Se invitationen til ferniseringen (som ganske vist er overstået) her. Invitationen giver også en beskrivelse af udstillingen. Vel mødt i House of Design. |
|
|
| Business Kolding - nu med Institute |
|
|
|
Kolding Erhvervsråd har stiftet selskabet Business Kolding Institute A/S. Selskabet skal varetage de kommercielle aktiviteter, som i dag er en del af Business Koldings virke. Det gælder blandt andet toplederuddannelsen Executive Management Programme, INSEAD, Børsen Executive club, Business to Business såsom firmagaver samt diverse foredrags- og konsulentydelser. Udviklingen af yderligere aktiviteter i det nye selskab er allerede i gang herunder en uddannelse for bestyrelsesmedlemmer ligeledes i samarbejde med INSEAD. For yderligere oplysninger om Business Kolding Institute kontakt direktør Bjarke Wolmar på telefon 2944 8616. |
|
|
| Børsens Gazeller til Kolding |
|
|
|
Dagbladet Børsens årlige Gazelle-konference, hvor de hurtigst voksende virksomheder kåres, afholdes i år i Kolding. Det sker den 22 september. Nærmere oplysninger om arrangementet følger i næste udgave af UP-DATE. |
|
|
| Velkommen i Erhvervsrådet |
|
|
|
Kolding Erhvervsråd byder velkommen til følgende nye medlemmer: Sander Rågivning (rådgivning - ledelse og strategi) Akselera Danmark A/S (konsulentydelser - supply chain, it samt general management) Megabyg ApS (totalentrepriser - erhverv/privat) C.E. Holding (Udlejning - erhvervsejendomme, finansiering). |
|
|
| Udviklingsparken udvikles |
|
|
|
Projektplanen for Koldings kommende udviklingspark med arbejdstitlen Porten til Skandinavien er nu udarbejdet i samarbejde mellem Teknisk Forvaltning og Business Kolding og med input fra udviklingsparkerne Scion DTU og Sophia Antipolis i Frankrig. En delegation fra Kolding har tidligere på året været på inspirationstur til netop Sophia Antipolis. I efteråret arrangeres en lignende tur til Danmarks p.t. største forskerpark, Scion DTU i Hørsholm. |
|
|
| Flere gode historier, tak! |
|
|
|
Har du som medlem af Kolding Erhvervsråd, Handelsråd eller Turistforening en god historie, som er relevant for andre erhvervsdrivende i Kolding at høre om via UP-DATE? Så skriv den i kort og færdig form og send den til kommunikationschef Tue Knudsen hos Business Kolding. Det er vigtigt, at historien er:
- skrevet kort og præcist - skrevet færdig og korrekt - har en bred interesse for andre erhvervsdrivende i Kolding. |
|
|
Ønsker du ikke længere at modtage nyheder fra Business Kolding, kan du afmelde dig her:
/p24.asp
|
|
 |