Business Kolding har en ambition: Kolding skal være Nordeuropas foretrukne shopping-mekka. Der er allerede en smuk, historisk bymidte med et bredt udvalg af hyggelige specialbutikker, og Jyllands største indkøbscenter, Kolding Storcenter ligger I den nordlige del af byen. For at fuldende billedet – og for at sikre yderligere tiltrækning af handlende og turister til bymidten – er Business Kolding og byen som helhed på udkig efter en køber til 27.000 attraktive kvadratmeter i Kolding City. Hvis ønskerne skal gå I opfyldelse, så skal køberen være parat til at opføre et designer outlet.
“Business Kolding har gennem længere tid samarbejdet med outlet-konsulent Henrik Maris og andre eksperter for at vurdere mulighederne for et designer outlet I Kolding, og vi er overbeviste om, at projektet vil være både realisérbart og profittabelt for byen,” siger Bjarke Wolmar, der er direktør I Business Kolding.
“Vi har allerede banet vejen. Et flertal I byrådet bakker op om planerne for et designer outlet og det er helt I tråd med Koldings vision om at blive Danmarks Designby Nr. 1,” tilføjer han.
Danmarks vækstcenter nr. 1
I marts blev Kolding kåret til Danmarks Vækstcenter nr. 1 i Børsens årlige konkurrence. Nu er tiden kommet til at løfte byens detailhandel op I samme liga.
“Vi tror fuldt og fast på, at et designer outlet og Kolding City vil være en vinderkombination på lang sigt,” siger handels- og turistchef hos Business Kolding, Jeanette Therkildsen.
“De 27.000 kvm., der nu er sat til salg er på mange måder unikke. Området ligger lige midt i byen og Kolding Å løber lige igennem. Desuden er der en generel velvilje I Kolding bag vores ambition, så vi er meget spændte på, hvem der dukker op og tager imod udfordringen,” siger hun.
I samarbejde med konsulenter har Business Kolding allerede etableret dialog med flere mærkevareproducenter og outlet-operatører i Europa. Derfor er markedsføringen af projektet klar til at blive rullet ud, så snart grunden er solgt, og det helst til en køber, der tydeligt kan se det samme potentiale som Business Kolding.
“Jeg burde sige hvis, men jeg siger når, planerne bliver en realitet, så kan Kolding blive etableret som det bedste handelscenter i Vestdanmark og det nordlige Tyskland. Med sådan en strategi vil et designer outlet også smitte positivt af på Koldings eksisterende handelsliv, fordi vi vil kunne tiltrække langt flere kunder og turister totalt set,” forventer Jeanette Therkildsen.
Hun ser frem til at høre fra potentielle købere hurtigst muligt.
Sidste frist for at byde på grunden er den 24. juni kl. 12.00.