Er du LEAN?

I et samarbejde med FORCE Technology og Væksthus Syddanmark
har Business Kolding hermed fornøjelsen at indbyde dig til
informationsmøde om et nyt netværk, som kan være noget for dig, hvis du arbejder med opgaver eller udvikling inden for eksempelvis:

- At skabe værdi for kunderne
- Effektivisering
- Optimering af processer
- Kundeorientering
- Forandringsledelse, implementering af forbedringer
- Struktur, organisation, arbejdsgange

Dit UDBYTTE af netværket vil være RESULTATER indenfor de områder, hvor det er relevant for jeres virksomhed at skabe FORBEDRINGER.
Informationsmødet er onsdag d. 29. april kl. 9:00 til 12:00 i House of Design,
Skolegade 2 D på 3. sal (Nicolai Komplekset) i Kolding. De næste 5 møder i netværket vil handle om følgende emner:
1. Hvad er det, som giver værdi for kunden? Begrebet ”værdistrømme”.
2. Kortlægning/beskrivelse af værdistrømme i virksomheden.
3. Optimering af værdistrømme – ”skabe godt flow”.
4. Nye måder at planlægge og styre på. Synlige mål.
5. Løbende forbedringer. Ansvar og kompetencer.
Møderne afholdes kl. 9:00 til 12:00 på følgende datoer: 11. maj, 16. juni, 19. august, 21. september, 21. oktober.

Yderligere oplysninger og tilmelding til informationsmødet d. 29. april kan ske til netværkets playmaker, Henri Rix, Business Kolding på hr@businesskolding.dk eller mobil 2925 9115.

 

Oplev Chris MacDonald - GRATIS

Gå ikke glip af Chris MacDonald den 19. maj på Kolding Teater. Arrangementet er gratis for medlemmer af Kolding Erhvervsråd, Handelsråd og Turistforening.
I en tempofyldt og crazy-busy hverdag, glemmer vi nemt det faktum, at et menneskes fundament bygger på vores krop og psykes styrke og tilstand. Krop og psyke griber ind i hinanden og skaber en effektiv balance med en enorm styrke. Optimal præstation og succes har rødder i denne indsigt. Chris MacDonald introducerer sit syn på wellness - en unik tilgang til et sundt og aktivt liv i balance.
Læs mere her

Hjælp til sunde arbejdspladser
I forbindelse med Chris MacDonalds foredrag den 19. maj kan du møde Sund By Kolding til en snak i pausen. Sund By Kolding tilbyder gratis inspiration og hjælp til virksomheder i Kolding Kommune, som gerne vil sætte fokus på sundhed. Sund By Kolding kan vejlede om indsatser, hvad enten det drejer sig om mad, røg, motion, misbrug, politikker eller medarbejdere med skavanker. 
Se mere på:  www.kolding.dk/sundby

 

Den vanskelige kunde er en gave

Et spændende kursus, der sætter god kundeservice på dagsordenen. Hvad siger købeloven? Hvad er vores holdning omkring kundeservice og -reklamationer i butikken? Hvad vil vi gøre i vores butik for at yde en eminent kundeservice?

Med udgangspunkt i konkrete hændelser i butikkerne, gennemgår vi bestemmelserne i købeloven. Hvad har kunderne ret til og hvad ikke? Vi arbejder med holdninger omkring adfærden i egen butik og hvor vi kan gøre en forskel for kunden. Hvordan behandler vi en kunde der kommer igen og klager over en vare eller service? Handler det om at have ret? Eller handler det om at få succes?

Hvis vi formår at lytte til kunden, der kommer tilbage til vores butik med en reklamation, så kan vi vælge at se det som en gave! Fordi - hvor mange kunder gider at komme tilbage og klage? Hvor mange kunder bliver ikke bare væk og taler dårligt om vores butik i stedet for?

En kundereklamation er en enestående chance for at rette op på en uheldig situation. Hvis vi tager hver eneste kundereklamation alvorligt og løser den til kundens fordel, giver vi både os selv og kunden en god oplevelse. Der er ikke noget så dræbende som en negativ omtale! Og så givende som en positiv omtale af vores butik!

Kurset strækker sig over 2 på hinanden følgende dage.

Læs mere her

Tilmeldingsfrist mandag den 27. april

   

Kom gratis til fodbold med KFC

Tag med, når Business Kolding i samarbejde med KFC inviterer til 1. divisions-fodbold på Kolding Stadio. Oplev Kolding FC mod Hvidovre søndag den 10. maj. Arrangementet er gratis for medlemmer af Kolding Erhvervsråd, Handelsråd og Turistforening.

Læs mere her

Tilmeldingsfrist torsdag den 7. maj

 

Træt af finanskrise?

Hør historien om Skype solgt for 20 milliarder kroner og bliv klogere på, hvordan du tiltrækker “kloge” penge. Væksthus Syddanmark inviterer til en spændende eftermiddag den 30. april. Læs mere på:
http://www.startvaekst.dk/vhsyddanmark.dk/klogepenge

 

Giv dit salg et spark

Hør Lars Larsen fortælle historien om JYSK’s vej til vækst, når Væksthus Syddanmark inviterer til en spændende eftermiddag den 12. maj med fokus på salg og markedsføring. Du får input til branding, salgsteknikker og online markedsføring. Læs mere på:
http://www.startvaekst.dk/vhsyddanmark.dk/givditsalgetspark

 

Lær at forebygge stress

Måske fordi du er stresset nok i forvejen. Så hvordan i alverden skulle du få tid til at høre landets mest kendte livsstilsekspert
Christine Feldthaus og professor/forfatter m.m. Bobby Zachariae, give dig og din familie gode, konkrete råd om, hvad stress er og hvordan I kan få et mindre stresset hverdagsliv? Hvorfor dog droppe dagens ulvetime og de dårlige nyheder i tv bare for at sidde et par timer i en blød biografstol, lytte til et forrygende talkshow og knække sammen af grin igen og igen, når Christine Feldthaus vender vrangen ud på os stressede og fortravlede danskere?
Advarsel! Hvis du alligevel har tid, kan du risikere at få inspiration med hjem til helt konkrete ting, som du og din familie kan gøre for at få et mere afslappet hverdagsliv derhjemme og på jobbet! Så er du advaret.
Mandag den 27. april 2009 kl. 19.00-21.30 på Kolding Teater
Arrangør: Sund By Kolding og Kolding Selvhjælp
Billetter kan ikke bestilles, men skal afhentes efter først til
mølleprincippet i Kolding Selvhjælp, Slotsgade 22, Kolding
eller Sund By Kolding, Klostergade 16, Kolding.
Se åbningstider på www.koldingselvhjaelp.dk og www.kolding.dk/sundby

 

Nye medlemmer i Erhvervsrådet

Kolding Erhvervsråd kan med glæde byde velkommen til:

  • Erling Winther Consulting (formidling af salg af virksomheder)
  • Dankemi ApS (Produktion af bilplejemidler)
  • Sjøberg Kommunikation (Rådgivning i kommunikation, undervisning i strategisk kommunikation)
  • TrueLink A/S (udveksling af elektroniske dokumenter, e-indkøb og e-handel)

 

Udvikling af "det gode projekt"

Næste frist for at indsende projektforslag til Højteknologifonden er den 1. september 2009. Der kan søges om 2,5 - 15 mio. kr. til det enkelte højteknologiske projekt. Opslag og retningslinjer kan findes på fondens hjemmeside fra den 15. maj. www.hoejteknologifonden.dk

 

Syret Salon - Biers Kompetencer

Bierne var her før os, og uden bier intet liv på jorden, sagde 
Einstein. Men udover at vi skal passe på dem, så er det ikke 
småting man kan lære af nogle, som bærer skelettet udenbords, har 10.000 øjne, sveder voks, spytter hinanden i hovedet dagligt, danser deres interne kommunikation, som ikke rammer ved siden af, når de går på toilettet, holder stævnemøder i luften og mister organet efter endt dåd. Tag med, når vi besøger Danmarks mest vidende mand om biavl, Eigil Holm, som er forfatter til mere end 65 bøger. Salonier Carsten Borch sørger for at deltagerne kan omsætte det syrede oplæg til praktisk anvendelse hjemme i virksomheden.

Se mere her

Tilmeldingsfrist mandag den 27. april.

 

Ønsker du ikke længere at modtage nyheder fra Business Kolding, kan du afmelde dig her: 

/p24.asp

 

 

 

 

WWW.BUSINESSKOLDING.DK