/+ 

PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 13. november 2008

Grøn Business er god business

Lavt energiforbrug er lig med den bedste indtjening. Det viser tal fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Business Kolding, Væksthus Syddanmark og den øvrige lokale erhvervsservice inviterer til konference om at tænke grønt og skabe nye forretningsmuligheder.

Tallene fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at grønne virksomheder, der sparer på energien, er sande mestre i at tjene penge og skabe nye arbejdspladser.

På konferencen torsdag den 20. november kan virksomhederne i Syddanmark få input til, hvordan de med fordel kan fokusere på innovation og nye forretningsmuligheder inden for miljø og bæredygtighed.

 

Fremtidens lavenergihuse
Jan Riis Nielsen fra Isover fortæller om Komforthusene i Skibet ved Vejle. Landets hidtil største udviklingsprojekt inden for enfamiliehuse uden traditionel opvarmning. Husene er blevet til i et samarbejde mellem flere aktører og er et godt bud på, hvordan fremtidens bolig kommer til at se ud.


Også i produktudviklingen inden for IT-branchen kan man med fordel sætte fokus på energibesparelse. Søren Brogaard, direktør i APC Denmark, fortæller, hvordan APC Denmark har haft succes med en række radikale nye måder at tænke produktudvikling på, både inden for hardware, software, service og forretningsprocesser.


Gør konkurrenterne grønne af misundelse
Græsset er altid grønnest… er overskriften på innovatøren Ole Vestergaards indlæg om, hvorfor det kan betale sig at fokusere på bæredygtighed og ”grønne” løsninger. Ole Vestergaard fortæller, hvad der skal til, for at kreativiteten blomstrer, så der skabes synergi, alliancer og forretningsmuligheder, der løser reelle brugerbehov og gør konkurrenterne grønne af misundelse.


Velsmag som kerneforretning
Kok, iværksætter og forfatter Claus Meyer runder dagen af med et spændende foredrag om rejsen mod et nyt, sundt og bæredygtigt nordisk køkken. Claus Meyer fortæller sin historie om, hvordan en ung mands drøm om at ændre den danske madkultur har ført til etableringen af en halv snes fødevarevirksomheder med tilsammen mere end 350 medarbejdere.   

Journalist og kommunikationsrådgiver Benedicte Strøm er dagens konferencier.
Arrangementet holdes hos på Godset i Kolding torsdag den 20. november kl. 13.30-17.30. Tilmelding på www.uge47.dk


Start virksomhed – start vækst
Arrangementet er en del af ugen Start virksomhed – start vækst, hvor der er hjælp at hente til alle, der drømmer om egen virksomhed eller vækst – lige fra børn i folkeskolen til direktører i vækstvirksomheder.
Initiativet Start virksomhed – start vækst er en del af den internationale uge Global Entrepreneurship week, hvor 56 lande sætter iværksætteri på dagsordenen. I Danmark er Erhvervs- og Økonomiministeriet koordinator.
Læs mere på www.uge47.dk 

Yderligere oplysninger:

Væksthus Syddanmark: Ida Outze, telefon 70 23 55 15 eller 25 50 53 11, e-mail io@vhsyddanmark.dk
Business Kolding: Lone Brodersen, telefon 76 33 21 11 eller e-mail lb@businesskolding.dk

 
Nyheder

Velkommen til verdens første synergipark

Nordic Synergy Park bliver fremtidens måde at arbejde, leve og drive virksomhed på. Idégrundlaget for verdens første synergipark ved Kolding er netop blevet offentliggjort. Et 15 kvadratkilometer stort, grønt område, der udover 30.000 arbejdspladser i primært viden- og udviklings-virksomheder også skal rumme forskning, uddannelser, fritidsaktiviteter og attraktive boliger - i synergi.

 

Gyldne vingesus i Christiansfeld

Kom og mærk historiens gyldne vingesus i Christiansfeld, når en eventyrlig 1700-tals festivalstemning fylder hele byen. Fra den 17. - 19. september er Christiansfeld med i festivalen "Golden Days" - i år med undertitlen: "Farlige forbindelser - Danmark og verden i 1700-tallet."

  

Iværksætter nr. 100 i House of Innovation

Der er gang i Koldings House of Innovation som aldrig før. Til trods for et dramatisk fald på landsplan i antallet af iværksættere har House of Innovation flere virksomheder end nogensinde i de snart fire år, iværksætterhuset har eksisteret. 100 virksomheder har allerede boet i huset, men de fleste er flyttet igen. Hvorfor er det nu godt?

 

Business Koldings nyhedsbreve Update 
Tilmeld nyhedsbrev - Afmeld nyhedsbrev

Se arrangementer for efteråret 2010 her

 



         

BUSINESS KOLDING  -   AKSELTORV   8   -   DK-6000   KOLDING   -   TELEFON:   +45   7633   2111   -   INFO@BUSiNESsKOLDING.DK