/+ 

PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 29. august 2008

Øliaden 2008: Verden rundt på en weekend

Læg ud med en amerikansk brunch. Spis spansk til frokost og italiensk til aftensmad og slut så af med dans til danske rytmer til den lyse morgen. I næste uge kan du komme hele verden rundt på en weekend, når Øliaden 2008 skyller gennem Kolding.

Den første weekend i september står i øllets tegn i Kolding. Under Øliaden 2008 slår byens restauranter og caféer dørene op for en verden af farver, smag og øl. Caféerne sørger for, at programmet i år giver mulighed for et hav af forskellige smagsoplevelser.

 

Cafe Berg byder på Westerndage med westernmusik, amerikanske specialiteter og kolde amerikanske øl. Normalt forbinder man Italien med vine, men denne forestilling udfordres, når You´ll Never Walk alone byder på italienske aftener i selskabslokalet. Her serveres en fire retters menu fra det italienske køkken med tilhørende ølmenu med flere spændende italienske nyheder.

 

Er man til de spanske rytmer, så er det Cafe Kik, man skal besøge. Under Øliaden er der specielle tapasmenuer på programmet, og er man mere til Grisefest, så skal man kigge ned på Nicolai Café, hvor der er helstegt pattegris på grillen. Lucca giver den gas med danske hits hele natten, øl fra danske mikrobryggerier og en menu med danske specialiteter. Den Blå Cafe tager sombreroen på og serverer mexicansk mad og musik, der får pulsen til at stige og hofterne til at vride.

 

Der er fransk fest i studenterhuset for de nye studerende, tyrolerfest på Crazy Daisy og Oktoberfest i Staldgården ved Koldinghus. For nu bare at nævne noget af det, som Øliaden 2008 byder på.  

 

Kom ned til Visit Kolding og hent et program over alle Øliadens arrangementer eller se hele programmet på www.øliaden.dk

Yderligere oplysninger:

www.øliaden.dk

www.oktoberfestkolding.dk

Annemarie Michelsen, Business Kolding på telefon 2026 5450

 
Nyheder

Velkommen til verdens første synergipark

Nordic Synergy Park bliver fremtidens måde at arbejde, leve og drive virksomhed på. Idégrundlaget for verdens første synergipark ved Kolding er netop blevet offentliggjort. Et 15 kvadratkilometer stort, grønt område, der udover 30.000 arbejdspladser i primært viden- og udviklings-virksomheder også skal rumme forskning, uddannelser, fritidsaktiviteter og attraktive boliger - i synergi.

 

Gyldne vingesus i Christiansfeld

Kom og mærk historiens gyldne vingesus i Christiansfeld, når en eventyrlig 1700-tals festivalstemning fylder hele byen. Fra den 17. - 19. september er Christiansfeld med i festivalen "Golden Days" - i år med undertitlen: "Farlige forbindelser - Danmark og verden i 1700-tallet."

  

Iværksætter nr. 100 i House of Innovation

Der er gang i Koldings House of Innovation som aldrig før. Til trods for et dramatisk fald på landsplan i antallet af iværksættere har House of Innovation flere virksomheder end nogensinde i de snart fire år, iværksætterhuset har eksisteret. 100 virksomheder har allerede boet i huset, men de fleste er flyttet igen. Hvorfor er det nu godt?

 

Business Koldings nyhedsbreve Update 
Tilmeld nyhedsbrev - Afmeld nyhedsbrev

Se arrangementer for efteråret 2010 her

 



         

BUSINESS KOLDING  -   AKSELTORV   8   -   DK-6000   KOLDING   -   TELEFON:   +45   7633   2111   -   INFO@BUSiNESsKOLDING.DK