"Det var i forbindelse med planlægningen af Øliaden 2008, at vi blev opmærksomme på, at der i Kolding bor en mand, som har samlet omkring 10.000 oplukkere," fortæller udviklingskoordinator hos Business Kolding, Annemarie Michelsen.
"Og da Øliaden handler om øl og smagsoplevelser, synes vi, det kunne være sjovt at bruge samlingen i byens kulisse."
Føtex har et af byens største vinduespartier, og deres dekoratør ja tak til udstillingen. I midten af august afleverede Preben Fosberg sine 10.000 oplukkere til Føtex, hvis seks meter lange vinduesparti ud mod Søndergade nu danner rammen om et uddrag af samlingen.
Preben Fosberg er trods de mange oplukkere ikke færdig med at samle. Derfor vil også han være at finde i Kolding på Øllets Dag lørdag d. 6. sep. hvor han i en pavillon over for Føtex gerne vil bytte sig frem til flere oplukkere. Så hvis du ligger inde med en oplukker eller to, som du vil give eller bytte væk, så kig forbi hjørnet Søndergade og Helligkorsgade.