Vil du være en del af Danmarks vækstcenter nummer 1
så brug Business Kolding
Business Kolding fungerer som det primære bindeled mellem Kolding Kommune og erhvervslivet i Kolding og er et samarbejde mellem Kolding Erhvervsråd, Kolding Handelsråd og Kolding Turistforening. Samarbejdet er etableret for at sikre de bedst mulige rammer for udvikling i området og for at styrke relationerne mellem sektorer, hvor indtægterne skabes. Sammenlægningen af de tre organisationer var den første af sin art og er i dag brugt mange steder i landet.
Business Kolding henholdsvis varetager og medvirker til en lang række udviklingsopgaver inden for handel, erhverv og turisme - alle med henblik på at opfylde visionen om, at Kolding skal være Danmarks vækstcenter nummer 1.
Samtidig udfører Business Kolding en lang række driftsopgaver i form af rådgivning, uddannelse og anden bistand til områdets erhvervsdrivende. Business Kolding har desuden en række andre driftsopgaver, der ligger i naturlig forlængelse af organisationens vision: Kolding skal være Danmarks vækstcenter nummer 1. Eksempelvis:
Rådgivning af iværksættere og vækstvirksomheder
Netværk for virksomheder
Kurser, uddannelse og inspirerende arrangementer for både ledere og medarbejdere
Markedsføring af ledige stillinger i udlandet
Business Kolding driver desuden
Visit Kolding, Koldings turistkontor
House of Innovation, Koldings iværksætterhus
House of Design, søsterhus til House of Innovation, placeret i Koldings nye kulturkompleks, Nicolai
Projektet Baltic Supply skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder i Syddanmark at byde ind på store ordrer i hele det baltiske område. Folketingsmedlem og tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bakker projektet op ved at gå ind i det advisory board, som skal følge og rådgive om projektet undervejs.
Der er gang i Koldings House of Innovation som aldrig før. Til trods for et dramatisk fald på landsplan i antallet af iværksættere har House of Innovation flere virksomheder end nogensinde i de snart fire år, iværksætterhuset har eksisteret. 100 virksomheder har allerede boet i huset, men de fleste er flyttet igen. Hvorfor er det nu godt?
Der er både vine og gang i gaderne i Christiansfeld fra den 5. – 8. august, når Danmarks hyggeligste vinfestival afholdes for tredie gang. Byens unikke bygninger og historiske gader danner den perfekte ramme om Vinfestival Christianfeld.