PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 7. juli 2008

Øliaden: Hjemmebryggere på Koldinghus

Øliaden i Kolding byder på enestående muligheder for hjemmebryggere. Her kan de ambitiøse ølmagere høste ros, anerkendelse og måske endda præmier for deres bryg.

Fredag den 5. og lørdag den 6. september er der mulighed for, at vise kælderbryg frem på det gamle kongeslot Koldinghus. Publikum får en  anderledes øl-oplevelse, og som smagsdommere er de med til at kåre Årets Kælderbryg 2008.

 

Øliaden inviterer alle fritids, -hånd og kælderbryggere til at fremvise deres øl ved Øliaden i Kolding den 5.-6. september 2008. Deltagende hjemmebryggere får muligheden for at udskænke smagsprøver og samtidig fortælle publikum om, hvordan øllet er produceret, hvilke ingredienser der indgår, og hvordan man nemt selv kan komme i gang.

I anledning af Øliaden nedsætter Koldinghus entréen til 30 kr. Ud over en enestående mulighed for at besøge en af Koldings unikke attraktioner til spotpris kan publikum også være med til at kåre Koldings bedste hjemmebryggede øl.

 

”Med Øliaden vil vi gerne forsøge at fortælle om øloplevelser på flere måder. Derfor håber vi, at rigtig mange hjemmebryggere har lyst til at stille op på Koldinghus og lade publikum smage og kåre Koldings bedste hjemmebryg,” forklarer Annemarie Michelsen fra Business Kolding, som arrangerer Øliaden.

 

Alle håndbryggere kan deltage i arrangementet, som efter publikums afstemning afsluttes med kåringen af Årets Kælderbryg 2008. Førstepræmien i konkurrencen er et gavekort på 3.000 kr. samt mulighed for at få sat øllet i produktion af Midtfyns Bryghus, som er en af Øliadens hovedsponsorer.
Tilmelding til arrangementet kan ske hos Annemarie Michelsen tlf. 20265450 eller am@visistkolding.dk.

 

Om Øliaden
Øliaden er Koldings nye event, der forener smagsoplevelser og kvalitet med gode oplevelser og aktiviteter i øllets tegn. Øliaden løber fra den 4. til 6. september 2008. Arrangementet bliver en årligt tilbagevendende begivenhed i samarbejde mellem City Kolding, Kolding Storcenter, Danske Ølentusiaster, Koldings kulturinstitutioner og Business Kolding.

Udover arrangementet på slottet vil det være muligt at opleve Øllets Dag i City, Øl og Gourmet, internationale temaer på byens restauranter, boder, Oktoberfest og stemning i hele byen. Læs mere om programmet og de enkelte arrangementer på www.øliaden.dk.

Yderligere oplysninger:

www.øliaden.dk

Annemarie Michelsen, Business Kolding på telefon 20265450

 
 

NYHEDER


Generalforsamling i Foreningen Business Kolding

23. febraur kl. 14.00 - 18.00.

Læs mere og tilmeld dig her



BUSINESS KOLDING - AKSELTORV 8 - DK-6000 KOLDING - TELEFON: +45 7633 2111 - INFO@BUSiNESsKOLDING.DK