/+ 

PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 27. juni 2008

Byvandring for enhver smag

Oplev Koldings historiske vingesus, kunstens mange solstråler eller den blomstrende middelalder, når du tager på byvandring i Kolding midtby. Guidede ture viser dig rundt mellem byens spændende mindesmærker eller kunstneriske emner.

I juli måned starter en ny sæson med guidede ture rundt i Kolding midtby, og der er meget at glæde sig til. Prøv for eksempel Historisk byvandring, der tager dig med på kryds og tværs i byens ældste gader og pladser fra vikingetiden og op til i dag. Eller Kunstsafari, hvor offentligt tilgængelige skulpturer, relieffer og mindesten gennemgås og rundviseren fortæller om kunstnerens liv og samtid.

 

I alt er der fem forskellige guidede ture rundt i byen, med hvert sit interessefelt. Der er noget for enhver smag, men reserver billetterne eller køb dem i god tid. Der er rift om dem.

 

Som noget helt nyt i Danmark, kan du også hos Visit kolding leje en guide-GPS. Med den kan du på egen hånd blive guidet rundt i Koldings gamle bydel, mens en speak på GPS’en fortæller om de seværdigheder du passerer. Dette er en fleksibel og anderledes måde at opleve byen og historien på, og du bestemmer selv ruten og tempoet.

 

 

Program:

Uge 27:

Tirsdag: Historisk byvandring

Torsdag: Kolding i Middelalderen

 

Uge 28:
Tirsdag: Historisk byvandring

Torsdag: Kolding bag facaderne - byfornyelse

 

Uge 29:
Tirsdag: Historisk byvandring

Torsdag: Kunstsafari - skulpturer

 

Uge 30:

Tirsdag: Historisk byvandring

Torsdag: Kolding i Middelalderen

 

Uge 31:

Tirsdag: Historisk byvandring

Torsdag: Huse i Kolding - arkitektonisk byvandring

 

 

Tidspunkt: kl. 17.00 - 18.30, startssted: Visit Kolding

Billetter skal reserveres eller købes i god tid da der er rift om dem.

 

Pris: 50 kr/person (grupper af 30 deltagere)

 

Yderligere oplysninger:

Gitte Hvidbjerg, Visit Kolding på telefon 5152 6413

www.visitkolding.dk

 
Nyheder

Velkommen til verdens første synergipark

Nordic Synergy Park bliver fremtidens måde at arbejde, leve og drive virksomhed på. Idégrundlaget for verdens første synergipark ved Kolding er netop blevet offentliggjort. Et 15 kvadratkilometer stort, grønt område, der udover 30.000 arbejdspladser i primært viden- og udviklings-virksomheder også skal rumme forskning, uddannelser, fritidsaktiviteter og attraktive boliger - i synergi.

 

Gyldne vingesus i Christiansfeld

Kom og mærk historiens gyldne vingesus i Christiansfeld, når en eventyrlig 1700-tals festivalstemning fylder hele byen. Fra den 17. - 19. september er Christiansfeld med i festivalen "Golden Days" - i år med undertitlen: "Farlige forbindelser - Danmark og verden i 1700-tallet."

  

Iværksætter nr. 100 i House of Innovation

Der er gang i Koldings House of Innovation som aldrig før. Til trods for et dramatisk fald på landsplan i antallet af iværksættere har House of Innovation flere virksomheder end nogensinde i de snart fire år, iværksætterhuset har eksisteret. 100 virksomheder har allerede boet i huset, men de fleste er flyttet igen. Hvorfor er det nu godt?

 

Business Koldings nyhedsbreve Update 
Tilmeld nyhedsbrev - Afmeld nyhedsbrev

Se arrangementer for efteråret 2010 her

 



         

BUSINESS KOLDING  -   AKSELTORV   8   -   DK-6000   KOLDING   -   TELEFON:   +45   7633   2111   -   INFO@BUSiNESsKOLDING.DK