/+ 

PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 12. juni 2008 

Kolding først med GPS-bytur

GPS'en er efterhånden uundværlig, når der skal navigeres rundt på de danske landeveje. Nu har den lille stifinder også fundet vej ud af bilen og i hænderne på turister i Kolding. Lej en GPS med indbygget by-guide på dansk, tysk eller engelsk og gå på byvandring i Koldings smukke, historiske bykerne - i dit helt eget tempo.

En spritny opfindelse på turistområdet er nu bogstaveligt talt på gaden i Kolding. GPS’en kan nu også bruges som guide på byvandring i den gamle bydel. Præcis som en traditionel guide viser den vej, mens den fortæller om de historiske mindesmærker og kunstneriske monumenter, der passeres.

 

På GPS-rundturen kan vejen for eksempel lægges forbi Den Spanske Trappe, hvor GPS’en fortæller:

"Udtrykket Den Spanske Trappe opstod i 1973, da man lavede en ny trappebelægning mellem de to pengeinstitutter …" Nogle minutter senere har lytteren fået en god og levende beskrivelse af udsmykningen og historien bag Den Spanske Trappe. Herefter kan turen gå videre til en af de fem andre seværdigheder på ruten – ganske efter eget ønske og tempo.

 

"Det helt unikke ved denne guide er fleksibiliteten. Du er ikke afhængig af tid og sted, og bestemmer selv hvor meget du vil høre om den enkelte seværdighed. Hvis du undervejs ønsker at forkorte ruten, tage en afstikker på vejen eller selv bestemme rækkefølgen af de seks seværdigheder, gør du bare det. Og så kan den lejes med både dansk, engelsk og tysk tale," fortæller Kristian Langborg-Hansen fra virksomheden SoftFrontier, der har udviklet guiden i samarbejde med Visit Kolding.

 

Speak på køreturen

Som et led i konceptet, er der ligeledes lavet en GPS-guide til køreture rundt i Kolding og omegn. Her kan interesserede gratis downloade en spændende køretur på deres Garmin GPS på Visit Koldings hjemmeside, eller hente den på en af Visit Koldings computere i bureauet. Turen går forbi Geografisk have, Kunstmuseet Trapholt og til Christiansfeld, med sin 250 år gamle historie.

 

"Hvis alt går som forventet, og GPS-guiden bliver en succes, vil vi selvfølgelig lave flere ruter rundt i Kolding og omegn. Det er jo en enestående og meget fleksibel måde at opleve området på, og apparaterne er meget nemme at betjene, så alle kan være med," lover en tilfreds handels- og turistchef Jeanette Therkildsen.

 

En Danmarksguide

SoftFrontier udvikler programmer til GPS’er og mobiltelefoner, og glæder sig til at følge modtagelsen af GPS-guiden i Kolding.

"Hvis det bliver en succes, vil vi naturligvis udvide systemet både i Kolding og på landsplan. Man kan forestille sig et helt Danmarkskort på denne måde, hvor særlige destinationer på en indtastet rute opfølges af speak," forklarer Kristian Langborg-Hansen.

 

Torsdag den 19. juni fra kl. 12-16 står Annemarie Michelsen og Kristian Langborg-Hansen fra SoftFrontier klar til at fortælle journalister om guiden, og der er naturligvis mulighed for at prøve på egen hånd.

 

For yderligere oplysninger og tilmelding til demonstration af guiden kontakt venligst Annemarie Michelsen, projektkoordinator Visit Kolding på telefon 2026 5450. Se også www.visitkolding.dk

Yderligere oplysninger:

Turismekoordinator Annemarie Michelsen, Visit Kolding på 2026 5450

 
Nyheder

Velkommen til verdens første synergipark

Nordic Synergy Park bliver fremtidens måde at arbejde, leve og drive virksomhed på. Idégrundlaget for verdens første synergipark ved Kolding er netop blevet offentliggjort. Et 15 kvadratkilometer stort, grønt område, der udover 30.000 arbejdspladser i primært viden- og udviklings-virksomheder også skal rumme forskning, uddannelser, fritidsaktiviteter og attraktive boliger - i synergi.

 

Gyldne vingesus i Christiansfeld

Kom og mærk historiens gyldne vingesus i Christiansfeld, når en eventyrlig 1700-tals festivalstemning fylder hele byen. Fra den 17. - 19. september er Christiansfeld med i festivalen "Golden Days" - i år med undertitlen: "Farlige forbindelser - Danmark og verden i 1700-tallet."

  

Iværksætter nr. 100 i House of Innovation

Der er gang i Koldings House of Innovation som aldrig før. Til trods for et dramatisk fald på landsplan i antallet af iværksættere har House of Innovation flere virksomheder end nogensinde i de snart fire år, iværksætterhuset har eksisteret. 100 virksomheder har allerede boet i huset, men de fleste er flyttet igen. Hvorfor er det nu godt?

 

Business Koldings nyhedsbreve Update 
Tilmeld nyhedsbrev - Afmeld nyhedsbrev

Se arrangementer for efteråret 2010 her

 



         

BUSINESS KOLDING  -   AKSELTORV   8   -   DK-6000   KOLDING   -   TELEFON:   +45   7633   2111   -   INFO@BUSiNESsKOLDING.DK