PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 26. marts 2008

Fornyelsens år i Kolding Turistforening

2008 er fornyelsens år i Kolding Turistforening. Bestyrelsen er beriget med nye ansigter, og flere spændende projekter er på vej.

En ny bestyrelse i Kolding Turistforening og et nyt koncept skal danne ramme om turistforeningens arbejde det kommende år.

 

Foreningens nye tiltag skal være med til at styrke turisterhvervet i Kolding. Blandt andet vil man tage hånd om kommunens natur- og cykelruter, udbudet af guidede ture, erhvervsturisme, turismeservice og udvikling af fælles messekoncept. Herudover vil informationer til og om de forskellige brancher i byen blive forbedret yderligere, så ingen er i tvivl om aktiviteter og tiltag i Kolding.

 

Foruden en række nye bestyrelsesmedlemmer har turistforeningen fået ny formand og ny handels- og turistchef, Jeanette Therkildsen. Bestyrelsen anno 2008 ser ud som følger:

 

Jørn Pedersen, formand og Area Manager Kvik A/S
Hans Jørgen Brock, næstformand og repræsentant for Christiansfeld
Poul Dedenroth-Schou, museumsdirektør Koldinghus
Poul Thomsen, gårdejer Vejstrupgaard
Klaus Hansen, campingpladsejer Gl. Ålbo
Marlene B. Lorenzen, byrådsmedlem
Edel Clausen, direktør First Hotel Kolding, udpeget af Hotelvært- og Restauratørforening
Mette Schumacher, citychef og repræsentant for handelsrådet
Suppleanter:
Jeanette Damsholt, direktør Comwell Kolding
Trine Nissen, Kunstmuseet Trapholt

 

Den nye bestyrelsessammensætning er et godt mix af erfarne kræfter og nye ansigter. I fællesskab skal de føre turistforeningen frem mod en række vedtægtsændringer, der danner rammen om en ny arbejdsform. Strategien er, at medlemmerne via deres branchekendskab i højere grad end tidligere skal øve indflydelse på foreningens daglige arbejde. Vedtægtsændringerne vil blive præsenteret i foråret 2009.

Yderligere oplysninger:

Handels- og turistchef Jeanette Therkildsen, Business Kolding, telefon 2143 8039.

Bestyrelsesformand Jørn Pedersen, telefon 2178 0818 

 
 

NYHEDER


Generalforsamling i Foreningen Business Kolding

23. febraur kl. 14.00 - 18.00.

Læs mere og tilmeld dig her



BUSINESS KOLDING - AKSELTORV 8 - DK-6000 KOLDING - TELEFON: +45 7633 2111 - INFO@BUSiNESsKOLDING.DK