PRESSEMEDDELELSE

Kolding den 17. marts 2008

Christiansfeld turistavis 2008 fyldt med oplevelser

Opera på Skamlingsbanken, honningkagernes historie og besøg på en hyggelig vingård er blot nogle af de lokale specialiteter, som du kan læse om i den nye udgave af Turistavis for Christiansfeld og omegn.

Turistavis for Christiansfeld og omegn 2008 udkommer i påskeferien, og der er masser at glæde sig til. Avisens 64 sider er spækket med skønne naturoplevelser, opera i verdensklasse og masser af lækkerier til den søde tand.

 

Christiansfeld er ensbetydende med honningkager og brødremenighed - og der er meget mere at komme efter. Årets Turistavis vidner om en farverig by med plads til alle. Indkøbsmulighederne er i top. Byen byder på gode muligheder for shopping, udstilling og køb af kunsthåndværk hos lokale kunstnere og sønderjydsk kaffebord eller en honningkage, der kan nydes hos en af byens hyggelige caféer. Desuden er der ikke mange minutters kørsel til Kolding, der i sig selv er et besøg værd. Her finder man en bred vifte af historiske seværdigheder, et sprudlende erhvervsliv og aktiviteter for hele familien. Læs mere om disse byer i Christiansfeld turistavis.

 

Turistavisen er tilgængelig overalt hvor besøgende færdes, og omdeles blandt andet i kommunens sommerhusområder. Målet er, at alle turister i området får glæde af avisen og de spændende historier og attraktioner, der knytter sig til Christiansfeld og omegn.

Yderligere oplysninger:

Christiansfeld Turistbureau på telefon 74 56 16 30

Hanne Paaske, formand for Christiansfeld Handelsstandsforening på telefon 73 56 13 02

 



BUSINESS KOLDING - AKSELTORV 8 - DK-6000 KOLDING - TELEFON: +45 7633 2111 - INFO@BUSiNESsKOLDING.DK